Ny test for sygdomme i jorden
Ny test for sygdomme i jorden skal give grundlag for en mere informeret beslutning når sædskiftet planlægges.
Sædskifte skal sikre landmændene mod en række sygdomme i bælgplanter og raps, men konservativt sædskifte begrænser mulighederne for at dyrke flere højværdiafgrøder og sikre os ikke nødvendigvis mod spredning af flere svampesygdomme.
Vores nye metode har til formål at identificere svampesygdomme i jorden og hjælpe landmanden med at planlægge hans sædskifte på en måde, der sikrer en bæredygtig og effektiv dyrkning af raps og bælgplanter. Ved at kende til de specifikke svampe i marken og deres relative koncentrationer, kan landmanden træffe informerede beslutninger om, hvilke afgrøder der skal dyrkes det kommende år, og på den måde reducere risikoen for sygdomsudbrud og afgrødetab.
Svampesygdomme i jorden
Svampesygdomme i jorden udgør en stor udfordring for landmænd, der dyrker raps, ærter og hestebønner. Disse sygdomme kan forårsage betydelige afgrødetab og have en negativ indvirkning på landmandens økonomi og bæredygtigheden af landbruget. Nogle af de mest almindelige og problematiske svampesygdomme, der påvirker disse afgrøder, inkluderer:
- Verticillium-vådvisne (Verticillium dahliae) – en jordbåren svampesygdom, der forårsager visnen af bladene og kan resultere i plante- og afgrødetab. Raps er særligt udsat for denne sygdom.
- Sclerotinia-stilkråd (Sclerotinia sclerotiorum) – en svamp, der angriber stængler og blade af raps, ærter og hestebønner og kan føre til stilkbrud og afgrødetab.
- Aphanomyces-rodrot (Aphanomyces euteiches) – en jordbåren svamp, der forårsager rod- og stængelråd i ærter og hestebønner, hvilket resulterer i reduceret vækst og potentielt plante- og afgrødetab.
- Fusarium-råd (Fusarium spp.) – en gruppe af svampe, der forårsager forskellige råd- og visnesygdomme i raps, ærter og hestebønner. Disse sygdomme kan føre til betydelige afgrødetab og nedsat kvalitet.
Svampesygdomme i jorden påvirker ikke kun landmændene ved at reducere afgrødeudbyttet og kvaliteten, men de skaber også en ond cirkel, hvor sygdomspresset øges, hvis ikke der skiftes mellem afgrøderne i marken. Dette kan medføre, at landmanden må bruge mere tid og ressourcer på at håndtere sygdomsudbrud og bekæmpe dem med kemiske fungicider, hvilket øger omkostningerne og miljøpåvirkningen.
Ny metode baseret på DNA
Metoden vi arbejder på kigger efter DNA fra svampene i jordprøverne. Ved at identificere hvilke svampes DNA der er i jorden og beregne i hvilke relative mængder de findes, kan vi forstå hvordan sygdoms-presset er i jorden. Ved at sammenholde den information vi for fra vores metode med sygdomsbillede på markerne og i kontrollerede forsøg, kan vi begynde at sammenbygge en metode som vil være hurtig, præcis og meget informativ omkring hvordan det mikrobielle liv ser ud i prøverne.
Vi skal starte et sted
Det kræver meget arbejde at komme helt i mål med en metode der kan fange alle de vigtige skadegørere og tilbyde information om hvornår der er ’for meget’ i marken. Der er mange faktorer der spiller ind, bla. er det ikke kun mængden af skadegører men også vejr og markforhold der betyder noget for prognosen. Men vi skal starte et sted, ellers kommer vi ikke i mål. Derfor er vi i gang med de første 5-10 skadegører og vil arbejde os fremad herfra.
Vil du samarbejde med os?
Vi vil rigtig gerne samarbejde med landmænd der har marker med kendt/forventet sygdom i ært, hestebønne eller raps. Men også med andre virksomheder med relevant viden og kompetencer de kan bidrage med og som også ønsker bæredygtige løsninger til landbruget.